Den her bog vil jeg gerne anbefale.
Jeg ved godt at særligt unge mennesker ikke læser bøger længere, men denne bog burde være obligatorisk læsning for alle unge. Jeg kan love at hvis jeg havde været kvinde og skulle giftes, ville jeg aldrig have valgt en mand der ikke var grundlæggende enig med bogens budskaber. Det er en oplagt måde at sortere de værste Andrew Tate og ikke-uden-min-datter typer fra.
Efter min mening er bogen det bedste bud på hvad en moderne mand bør vide om velfærd, omsorg, ligestilling og økonomi. Det gør den også velegnet til ledere som gerne vil forstå ligestillingsagendaen bedre. Den forklarer ligestillingsudfordringerne nøgternt og præcist uden at pege fingre af det ene køn.
Bogen er også et opråb om hvordan kvinder risikerer at ende tilbage ved kødgryderne hvis velfærdssamfundet ikke længere kan levere. Og det er præcis det vi ser ske lige nu. Vi kan ikke opretholde den velfærd vi er vant til uden at tilføre flere ressourcer. Offentlig velfærd leveres nemlig af varme hænder, og det kan ikke effektiviseres på samme måde som private produktionsvirksomheder. Det er tankevækkende hvis man tror at det offentlige bare lige skal afbureaukratiseres så er der råd til det hele.
Bogen er velskrevet og langt fra akademisk i sproget så den kan læses af de fleste. Kæmpe respekt til forfatterne Nina Smith og Anne-Mette Barfod, der kan formidle svære emner på en måde hvor vi andre kan være med.
Mit største problem er blot hvordan jeg får mine tre børn til rent faktisk at læse den. Jeg kan afsløre at momsfritagelse på bøger ikke er tilstrækkeligt, det kræver nok nærmere et arveforskud.
Den nordiska välfärdsmodellen bygger på att alla yrkesarbetar och den inkluderar medelklassen. Den är ett generationskontrakt där barn och unga får stora transfereringar från det allmänna för förskolor, skolor och högre utbildning och gamla får också netto transfereringar. Däremellan arbetar och betalar vuxna skatt. I USA är stöd till familjer och barn huvudsakligen välgörenhet till fattiga eller enskilda avtal mellan arbetsgivare och arbetstagare. I det kontinentala Europa är det en fråga för den utvidgade familjen och kanske kyrkan. Gøsta Esping Andersen förklarade detta i sin bok från 1990.
Nina Smith i samarbete med Anne-Mette Barfod analyserar hur det står till i det danska välfärdssamhället 2025 i boken Overskudskvinder. Det finns hål i välfärden. Förskolan och skolan har resursbrister som leder till att det finns hemmasittare bland skolbarnen. Detta leder till att en del föräldrar tar barnen ur skolan och hemundervisar dem. Det är svårare i Sverige eftersom vi har skolplikt och inte läroplikt. Många framförallt i privat sektor köper privata sjukförsäkringar eftersom den offentliga vården inte håller tillräcklig kvalitet.
Hålen i välfärden kan leda till att den nordiska jämställda välfärdsmodellen kapsejsar om man inte längre kan räkna med att barnen får god omsorg medan man arbetar och att den gamla föräldern inte får god hemtjänst. Då skulle dessa arbetsuppgifter gå tillbaka till familjen oftast kvinnan.
Så er bogen “Overskudskvinder” læst, og det er nok en af de vigtigste bøger, jeg har haft i mine hænder.
Jeg vil først sige tusind tak til Nina Smith og Anne-Mette Barfod for, at I har skrevet bogen og sat fokus på disse meget essentielle temaer. Jeg vil også sige tak for alt det “blod, sved og tårer” I nok har gennemlevet for at gå foran, samt gøre en forskel for alle os kvinder og samfundet generelt.
Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling: Mens Maj My Humaidan og Emma Holten drømmer om mindre arbejde og en omsorgsbaseret omstilling, går Nina Smith og Anne-Mette Barfod i en anden retning. I bogen 'Overskudskvinder' slår de fast, at økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling. Og det kræver fuldtidsarbejde, løn efter evne – og livspartnere, der ikke står i vejen for det. En politisk kamp for at skabe bedre løn i omsorgssektoren er en sympatisk blindgyde.
Anne-Mette Barfod og Nina Smith har med deres nye bog ”Overskudskvinder” skrevet et vigtigt bidrag til debatten om velfærdsstaten og kvindernes økonomiske ligestilling.
Man bliver klog af Overskudskvinder.
Vil anbefale alle - især kvinder - at læse bogen, som uddyber pointen her. Meget velargumenteret og velanbragt faktabaseret tilgang til et følsomt emne.
Det er en smuk krølle på bogen, at den slutter med ti personlige råd til kvinder og ikke med ti økonomisk-politiske anbefalinger til politikerne. Det er også tankevækkende. Pludselig bliver velfærdsstaten et anliggende for den enkelte. Nina Smith og Anne-Mette Barfod minder os om, at den måde, vi indretter samfundet på, i sidste ende ikke handler om kolde systemer eller kolde bureaukrater.
Hvem havde troet, at to økonomer skulle lykkes med den svære kommunikationsopgave, som Socialdemokratiet med statsminister Mette Frederiksen og chefideolog Kaare Dybvad i spidsen har brugt år på at kludre rundt i? Det er ikke desto mindre, hvad professor i nationaløkonomi Nina Smith flankeret af økonom og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod gør i debatbogen Overskudskvinder, hvor de leverer et overbevisende argument for at blive hængende i hamsterhjulet.
Den nye bog "Overskudskvinder" viser uretfærdigheden i, hvordan fastlåste kønsmønstre på det danske arbejdsmarked og i familier er dyrt for Danmark. Tak til forfatterne Nina Smith, professor i nationaløkonomi, og økonom Anne-Mette Barfod for at sætte fokus på en virkelig nødvendig og vigtig debat, som vi alle bør tage del i. For sandheden er, at vi stadig har et arbejdsmarked, hvor kvinder rammes hårdest, når velfærden skranter – og hvor muligheden for et fuldtidsarbejde langt fra er en selvfølgelighed for alle.
© OVERSKUDSKVINDER 2026 - LINDHARDT & RINGHOF