Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”. Denne aften vil hun fortælle om, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
Gennem sin forskning, tal og analyser dykker hun ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.
I løbet af aftenen afliver vi myter, bryder tabuer og stiller de nødvendige spørgsmål: Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Hvordan kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet? Hvordan kan vi sikre, at vi får det økonomiske overskud, vi fortjener? Og hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve?
Forelæsningen er baseret på bogen ’Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie og lige liv’ (Lindhardt og Ringhof, 2025). Tilmelding endnu ikke mulig.
Født:
17. oktober 1955 i Ølsted, Nr. Broby Sogn, Danmark.
Uddannelse:
Cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1981.
Akademisk karriere:
Forskning:
Arbejdsmarkedsøkonomi, uddannelsesøkonomi og kvinder i topledelse.
Positioner:
Bestyrelsesposter i bl.a. Nykredit, Forenet Kredit, PFA, Carlsberg og NIRAS. Formand for bestyrelserne i VIVE og VisitAarhus.
Personligt:
Gift med Valdemar Smith siden 1978; parret har fire børn.
© OVERSKUDSKVINDER 2025 - LINDHARDT & RINGHOF