Topøkonom: "Sygeplejerskerne kan blive løsningen på velfærdsstatens udfordringer"
Præcisionen i Finansministeriets regnemodeller er afgørende for den politiske beslutnings-proces. Pt. vanskeliggør de en realistisk og demokratisk debat om det danske velfærdssamfund.
OPSUMMERING: I et indlæg i mediet Ræson kritiserer professor Nina Smith Finansministeriets regnemodeller og deres politiske konsekvenser.
Indlægget tager udgangspunkt i, hvordan de anvendte modeller undervurderer værdien af offentligt forbrug og velfærdsinvesteringer – især fordi de dynamiske effekter kun regnes med på indtægtssiden (skatter), men sjældent på udgiftssiden (offentlig service).
Centrale pointer:
Skæv regnemodel: Ministeriet medregner systematisk de negative dynamiske effekter af skatteforhøjelser (fx lavere arbejdsudbud), men ikke de potentielle positive effekter af offentlige investeringer (fx bedre folkeskole og sundhed).
Teknisk vs. politisk: Det er teknisk lettere at måle skatteeffekter end udgiftseffekter, men dette tekniske valg har klare politiske konsekvenser og bør ikke skjules bag et skær af neutralitet.
Kvalitet i velfærden: Mange borgere – særligt yngre generationer – oplever faldende kvalitet i daginstitutioner og ældrepleje. Det kan føre til lavere arbejdsudbud, især blandt kvinder, hvis de vælger deltid eller trækker sig fra arbejdsmarkedet.
Nedadgående arbejdstid: Særligt yngre generationer arbejder færre timer end tidligere, hvilket ikke afspejles i Finansministeriets beregninger af den fremtidige arbejdsstyrke og dermed velfærdens finansiering.
Alvorlige konsekvenser
Når regnemodellerne underdriver udgiftssiden og overvurderer skattebyrden, får vi ifølge Nina Smith et politisk bias imod udvidelse af den offentlige sektor. Dermed risikerer vi at føre en politik, der er mindre velfærdsvenlig end flertallet af vælgere ønsker.
Samtidig har Finansministeriets skøn over fremtidige budgetter i over 14 år været for pessimistiske og præget af forsigtighed. Det underminerer ifølge Smith troværdigheden og den demokratiske debat, fordi borgerne får et skævt billede af råderummet.
Løbende revision af modellerne
Nina Smith opfordrer til, at regnemodellerne løbende bør revideres og åbnes for systematisk inddragelse af dynamiske effekter ved velfærdsforbedringer. Ellers risikerer embedsmændene at trække samfundets prioriteringer i en mere markedsgunstig retning, uden at politikerne og vælgerne er bevidste om det.
Fremtidens velfærd. De ældre og kvinderne er centrale i spillet om fremtidens velfærd, viser to nye bøger. Tør politikerne gå imod disse stærke vælgergrupper?
OPSUMMERING: Danmarks velfærd står ved en skillevej. To nye bøger, Danmark går i gråt af Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen samt Overskudskvinder af Nina Smith og Anne-Mette Barfod, peger på, at fremtidens velfærd afhænger af politisk mod og økonomisk fremsynethed.
Begge bøger undersøger, hvordan vi kan sikre en økonomisk bæredygtig velfærdsstat i takt med, at befolkningen ældes. Andersen og Skaksen fokuserer på nødvendigheden af reformer for at sikre finansiel holdbarhed, mens Smith og Barfod fremhæver kvinders rolle på arbejdsmarkedet som afgørende. De peger på, at flere kvinder skal arbejde mere og vælge karrierer, der styrker deres økonomiske selvstændighed, hvis generationskontrakten – hvor de erhvervsaktive forsørger børn og ældre – skal bestå.
Tager politikerne ikke fat nu, risikerer vi, at vigtige beslutninger træffes af udviklingen selv – med konsekvenser som svækket velfærd, øget ulighed og en udhuling af den nordiske model, vi kender. Tidligere reformer har sikret Danmarks gode udgangspunkt i dag, men fremtidens ledere skal vise samme mod og evne til at prioritere i en tid med store krav til grøn omstilling, oprustning og sundhedsudgifter.
Artiklen slutter med et åbent spørgsmål: Tør nutidens politikere trodse stærke vælgergrupper for at sikre fremtidens velfærd? Hvis ikke, risikerer vi, at fremtiden bestemmer for os.
Læs artiklen i sin fulde længde her >>
(Kræver abonnement)
Kvinders arbejdskraft er nødvendig, hvis vi skal sikre god omsorg for børn, syge og ældre, økonomisk frihed for kvinder og ligestilling mellem kønnene, siger professor Nina Smith i et stort interview med den norske avis 'Morgenbladet' den 15. april 2025. Her er en kort opsummering af centrale pointer
Professor i nationaløkonomi Nina Smith argumenterer i et stort interview i den norske avis 'Morgenbladet' for, at velfærdsstaten kun kan bevares, hvis flere kvinder – især dem med længere uddannelser – vælger at arbejde fuld tid.
Når mange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet - eller vælger deltid - undermineres det system, der netop gør det muligt for kvinder at være økonomisk frie, skrive bøger, tage ansvar i samfundet – og samtidig sikre omsorg for børn, syge og ældre.
Af interviewet fremgår det, at Smith ikke taler om om tvang, men om ansvar og sammenhæng. Hun anerkender småbørnsmødres behov for fleksibilitet og har selv været dér. Men hendes pointe er, at kvinders arbejdskraft er helt afgørende – ikke bare for skatteindtægterne, men også for at sikre kvaliteten i børnehaver og ældrepleje.
Smith fremhæver i interviewet, at en af ulemperne ved at mange kvinder arbejder deltid er, at det begrænser antallet af kvindelige ledere. Hun siger direkte, at: "Hvis du vil ha en lederstilling, må du jobbe fulltid."
Og hun tilføjer, at kvindelige ledere ofte påvirker hele organisationen til at blive mere familievenlig og fleksibel – præcis det, som mange kvinder i deltidsstillinger efterlyser.
Samtidig fremhæver hun, at kvinder, der arbejder fuldtid, ofte trækker mændene med ind i det fælles ansvar for hjem og børn. Og det er godt – både for børnene, kvinderne og mændene. Hvis flere kvinder trækker sig, bliver konsekvensen nemlig ikke bare lavere pension og færre kvindelige ledere – men også et dårligere velfærdssamfund for fremtidens børn.
Læs artiklen i sin fulde længde her >>
(Kræver abonnement)
Kvinde, tag magten over dine penge – og dit liv
Ny bog viser vejen til økonomisk frihed: Hvordan kvinder undgår deltidsfælden, løngabet og betydningen af økonomisk afhængighed. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod deler indsigt og personlige erfaringer.
Velfærdsstatens blinde vinkel: Har kvinders økonomiske frihed en udløbsdato?
Ny bog advarer: Kvinder mister økonomisk frihed og risikerer at trække tæppet væk under velfærdssamfundet. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod afslører de skjulte konsekvenser af deltidsfælden og af begrænsninger i Finansministeriets regnemodeller.
Flere kvinder i ledelse og i traditionelle mandefag: Tid til at bryde de usynlige barrierer
Ny bog udfordrer kønsstereotyper og opfordrer kvinder til at vælge fag med bedre karrieremuligheder og løn. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod sætter fokus på kønsbias og ledelsesveje.
Finansministeriets regnemodeller indregner ikke værdien af omsorg og investeringer i velfærd
De nuværende økonomiske regnemodeller overser ifølge professor Nina Smith, hvordan investeringer i omsorg og velfærd kan føre til øget produktivitet, økonomisk vækst og en styrket konkurrenceevne. Det slår hun fast i bogen 'Overskudskvinder', som hun har skrevet sammen med cand.polit Anne-Mette Barfod.
Kvinder taber millioner på at gå ned i tid
- og trækker tæppet væk under velfærdssamfundet
Ny bog af professor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod viser, hvordan kvinder risikerer økonomisk afhængighed ved deltidsarbejde. Det koster dyrt på livsindkomsten og pensionen og rammer velfærdssamfundet.
Økonomernes bedste råd til kvinder
I bogen har professor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod samlet nogle gode råd, som her opsummeres til fri afbenyttelse i forkortet form. Der er råd, som de selv har fulgt gennem livet - og hel del råd, som de har fortrudt, at de ikke fulgte i tide.
Artiklerne er til rådighed for medier, der ønsker at skrive om bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det lige og frie liv'. Artiklerne kan frit bringes i deres helhed eller redigeres efter behov.
© OVERSKUDSKVINDER 2025 - LINDHARDT & RINGHOF
