Cand.polit Anne-Mette Barfod


Strategisk kommunikationsrådgiver og forskningsformidler og underviser i personlig branding og gennemslagskraft


Anne-Mette Barfod er økonom fra Københavns Universitet med mange års erfaring inden for strategisk kommunikation, forskningsformidling, ligestilling og kurser i empowerment.


Hun har specialiseret sig i at gøre kompleks viden tilgængelig og anvendelig for virksomheder, organisationer og offentligheden, så den kan omsættes til konkrete resultater.


Barfod rådgiver om strategisk kommunikation, køns- og mangfoldighedsbranding og forskningsformidling og har gennem årene hjulpet ledere, forskere og fagpersoner med at styrke deres kommunikation og positionering i medier, på arbejdspladsen og i forhandlinger. Hendes kurser i personlig branding og gennemslagskraft har styrket både kvinder og mænd.


Køns- og diversitetsbranding

Anne-Mette Barfod arbejder analytisk og praksisorienteret med branding og iscenesættelse og undersøger, hvordan sprog, storytelling, personlighed, visuel kommunikation og repræsentation påvirker opfattelser af køn og magt. Hun rådgiver organisationer i at kommunikere mere nuanceret og inkluderende for at nedbryde stereotype forestillinger og skabe en kultur, hvor flere føler sig trygge og bliver hørt. Hun stiftede Powerkvinderne i 2009.


Hun har en stærk ambition om, at forskningsbaseret viden ikke blot forbliver i akademiske kredse, men bliver et aktivt redskab i den offentlige debat. Derfor har hun i årevis holdt oplæg, workshops og kurser inden for strategisk kommunikation, branding, positiv kommunikation og køns- og diversitetsbranding.


Økonomisk partnervold og empowerment

Anne-Mette Barfod arbejder også med økonomisk partnervold og er med til at sætte fokus på de økonomiske aspekter af psykisk vold i parforhold. Hendes arbejde understøtter ofres muligheder for at genopbygge økonomisk handlefrihed og skabe en stærkere, selvstændig position. Den 28. august 2025 udkom hendes bog 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel' på forlaget Frydenlund.


Hun er selvstændig kommunikationsrådgiver og har tidligere blandt andet været associeret partner hos kommunikations-rådgiverne Jøp, Ove & Myrthu samt kommunikationschef i Byfornyelsesselskaberne København og Danmark. Gennem sin karriere har hun arbejdet for at styrke kvinders potentiale, synlighed i mediebilledet og handlekraft i både privatlivet og det offentlige rum.

ANNE-METTE BARFOD


Cand.polit med speciale i konkurrencestrategi og  journalist.


KURSER:

Empowerment, medietræning, personlig branding og gennemslagskraft, positiv kommunikation, assertionstræning, kønsbias og ligeværdig kommunikation. Læs mere her >>


BOGUDGIVELSER:


Økonomisk vold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel (28. august 2025) af Anne-Mette Barfod.


Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv(7. marts 2025) af økonomiprofessor Nina Smith og Anne-Mette Barfod.


METTE MURER - jeg er jo bare mig(2020) af Anne-Mette Barfod om kønsstereotyper, sexisme, MeToo og det kønsopdelte arbejdsmarked.


Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv (2011) af Anita Mac og Anne-Mette Barfod, hvor professor Nina Smith, journalist og forfatter Lise Nørgaard m.fl. medvirker.


Bog på vej: Ildsjæle (Udkommer i 2025/2026) af professor Eva Boxenbaum og Anne-Mette Barfod om Boxenbaums forskning i, hvad der skal til for at skabe permanente forandringer i organisationer og i samfundet.


Mor til fire døtre i alderen 22-26 år


www.anne-mette-barfod.dk