Pressekontakt Johanne Luise Boesdal, Lindhardt & Ringhof, jbo@lrforlag.dk, +45 26 81 00 89.

Pressemeddelelse

Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Ny bog af Nina Smith og Anne-Mette Barfod om vejen til det frie og lige liv 

Nina Smith og Anne-Mette Barfod: Overskudskvinder

 

Hvordan skaber vi en sund og tryg økonomisk fremtid for os selv, vores familier og vores velfærdssamfund?


Økonomiprofessor Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”.


Med Overskudskvinder ønsker hun og cand.polit Anne-Mette Barfod at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.


Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser dykker de ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.

Ifølge de to økonomer er det afgørende, at fremtidens velfærdsstat bliver vedligeholdt. For nedbrydes den danske velfærdsmodel, vil det især skade kvinderne, som risikerer at skulle stå for det omsorgsarbejde, som staten har påtaget sig. 

Den store udfordring for ligestillingen og velfærdsstaten er at finde veje til at gøre arbejdsmarkedet mere familievenligt og ligestillet samtidig med, at den økonomiske holdbarhed ikke bliver sat over styr. 


Overskudskvinder er et opgør med finansministeriets gængse og gammeldags regnemodeller. Værdien af at investere i velfærd og offentlig omsorg skal i højere grad indregnes.

Sammen afliver de myter, bryder tabuer og stiller nødvendige spørgsmål som: Hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve – uden at sætte vores velfærd over styr?


Om Nina Smith: Nina Smith er en af landets førende økonomer. I 1993 blev hun – som den første kvinde – professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, hvor hun stadig arbejder. Hun har tidligere været økonomisk vismand – også her var hun den første kvinde. Ligestilling har været en central del af Nina Smiths forskning, og hun er kendt fra debatten om kvinder, velfærdsstaten og arbejdsmarkedsvilkår.


Om Anne-Mette Barfod: Anne-Mette Barfod er cand.polit og journalist og har i mange år arbejdet med strategisk kommunikation, genderbranding, ligestilling, empowerment og forskningsformidling.

PRESSEHISTORIER TIL FRI AFBENYTTELSE:


Kvinde, tag magten over dine penge – og dit liv

Ny bog viser vejen til økonomisk frihed: Hvordan kvinder undgår deltidsfælden, løngabet og betydningen af  økonomisk afhængighed. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod deler indsigt og personlige erfaringer.


Velfærdsstatens blinde vinkel: Har kvinders økonomiske frihed en udløbsdato?

Ny bog advarer: Kvinder mister økonomisk frihed og risikerer at trække tæppet væk under velfærdssamfundet. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod afslører de skjulte konsekvenser af deltidsfælden og af begrænsninger i Finansministeriets regnemodeller.


Flere kvinder i ledelse og i traditionelle mandefag: Tid til at bryde de usynlige barrierer

Ny bog udfordrer kønsstereotyper og opfordrer kvinder til at vælge fag med bedre karrieremuligheder og løn. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod sætter fokus på kønsbias og ledelsesveje.


Finansministeriets regnemodeller  indregner ikke værdien af omsorg og investeringer i velfærd

De nuværende økonomiske regnemodeller overser ifølge professor Nina Smith, hvordan investeringer i omsorg og velfærd kan føre til øget produktivitet, økonomisk vækst og en styrket konkurrenceevne. Det slår hun fast i bogen 'Overskudskvinder', som hun har skrevet sammen med cand.polit Anne-Mette Barfod.


Kvinder taber millioner på at gå ned i tid
- og trækker tæppet væk under velfærdssamfundet

Ny bog af professor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod viser, hvordan kvinder risikerer økonomisk afhængighed ved deltidsarbejde. Det koster dyrt på livsindkomsten og pensionen og rammer velfærdssamfundet.


Økonomernes bedste råd til kvinder

I bogen har professor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod samlet nogle gode råd, som her opsummeres til fri afbenyttelse i forkortet form. Der er råd, som de selv har fulgt gennem livet - og hel del råd, som de har fortrudt, at de ikke fulgte i tide.


Artiklerne er til rådighed for medier, der ønsker at skrive om bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det lige og frie liv'. Artiklerne kan frit bringes i deres helhed eller redigeres efter behov.


Pressefotos

Pressefotos af Nina Smith: Kreditering: Inge Lynggaard Hansen
Pressefoto af Anne-Mette Barfod: Kreditering: Anette Damgaard

Presseklip - relevante artikler

Professor Nina Smith advarer: Derfor er dårlige daginstitutioner en fare for velfærdssamfundet


Det truer hele vores samfundsmodel, når flere – især kvinder – vælger at gå på deltid, mens de har små børn. For at vende udviklingen er der brug for massive investeringer i daginstitutioner og skoler, lyder vurderingen fra den magtfulde nationaløkonom Nina Smith.


BUPL, 29. november 2024


"Man skal altid tænke: Gør jeg det her for mine børn skyld, eller fordi jeg gerne vil føle mig som en perfekt mor?"


Nina Smith skulle formentligt have været bondekone på Fyn, men da hun fik gode karakterer i skolen, kunne hun mærke, at hun skulle en anden vej. Hun forlod sine indremissionske forældre og de fynske jordbærmarker og blev professor i økonomi.



Alt., 28. maj 2024

Topøkonom:

"Sygeplejerskerne kan blive løsningen på velfærdsstatens udfordringer"


Podcasten 'Midt i sygeplejen', sætter spot på det ansvar den enkelte har, når det kommer til at sikre fremtidens velfærdssamfund. Det taler vi med professor i nationaløkonomi Nina Smith om, der har en særlig holdning til sygeplejersker og kvinder i den kontekst.


DSR, 1. oktober 2024