Velfærdsstatens blinde vinkel: Har kvinders økonomiske frihed en udløbsdato?

Ny bog advarer: Kvinder mister økonomisk frihed og risikerer at trække tæppet væk under velfærdssamfundet, som derved får en udløbsdato. Økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod afslører de skjulte konsekvenser af deltidsfælden

De seneste årtier har kvinder vundet økonomisk terræn, men er vi på vej mod et tilbageslag? Mange kvinder vælger stadig deltid og tager størstedelen af barslen, hvilket har store konsekvenser – både for deres egen økonomi og for samfundet som helhed.

I bogen 'Overskudskvinder – økonomernes vej til det lige og frie liv' viser økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit. Anne-Mette Barfod, hvordan vi risikerer at underminere velfærdsstaten og dermed kvinders økonomiske frihed, hvis alt for mange kvinder går på deltid - eller helt trækker sig fra arbejdsmarkedet for at vende hjem til kødgryderne.

”Vores velfærdsmodel er bygget på, at både mænd og kvinder deltager på arbejdsmarkedet. Hvis stadig flere af os  går ned i tid eller på deltid, mister vi både skatteindtægter og arbejdsudbud. Det betyder færre skatteindtægter til at finansiere daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsenet og ældreplejen. Og det betyder færre hænder til at tage sig af børnene, de syge og de ældre. Det er en ond cirkel, som er skidt for samfundsøkonomien, men den er også skidt for de svage i vores samfund og for især kvinderne, som ofte er dem, der må samle op på den skrantende offentlige omsorg,” siger Nina Smith.

Den farlige deltidsspiral gør kvinder afhængige

"Når flere og flere kvinder vælger deltid, skabes en selvforstærkende negativ spiral, hvor både deres personlige økonomi og samfundets økonomiske fundament svækkes", påpeger Nina Smith.

"Når kvinder går ned i tid, tjener de mindre, sparer mindre op til pension og mister karrieremuligheder. På sigt kan dette føre til økonomisk afhængighed af en partner eller staten, hvilket forringer kvinders økonomiske frihed og sikkerhed."

Men konsekvenserne rækker ifølge Nina Smith længere end den enkelte kvinde:

"Når færre kvinder arbejder fuldtid, falder skatteindtægterne, hvilket påvirker finansieringen af de velfærdsydelser, som mange netop er afhængige af. Og der kommer til at mangle pædagoger, SOSUer og andre grupper, som netop varetager omsorgen i daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen og ældrepleje.. Det giver serviceforringelser, og det vil igen lægge mere omsorgsarbejde over på kvinderne, som kan føle sig tvunget til at gå endnu mere på deltid – og dermed forstærkes spiralen.”

Vi risikerer ifølge Nina Smith, at deltidsarbejde bliver en fælde, der ikke bare begrænser kvinders økonomiske muligheder, men også undergraver det velfærdssystem, som vi alle er afhængige af. Samtidig kan det koste jobs i den offentlige sektor, hvor mange kvinder i dag arbejder:

"Derfor er det nødvendigt at skabe incitamenter, som gør det attraktivt for kvinder at arbejde fuldtid, samtidig med at virksomheder og samfundet som helhed understøtter en mere ligelig fordeling af omsorgsopgaver. Blandt andet skal den offentlige service og børnepasning have så god en kvalitet, at vi som forældre er trygge ved at aflevere vores børn, mens vi er på arbejde.”

Med en blanding af data, forskning og personlige fortællinger peger bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv' på løsninger, der kan styrke kvinders økonomiske selvstændighed. Overskudskvinder er en bog, der ikke bare stiller spørgsmål – den giver også konkrete svar på, hvordan kvinder kan tage styringen over deres økonomi og sikre sig et stærkere økonomisk fundament.

.