ANMELDELSER


Joachim Sperling, direktør
Erhvervslivets Tænketank

Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling: Mens Maj My Humaidan og Emma Holten drømmer om mindre arbejde og en omsorgsbaseret omstilling, går Nina Smith og Anne-Mette Barfod i en anden retning. I bogen 'Overskudskvinder' slår de fast, at økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling. Og det kræver fuldtidsarbejde, løn efter evne – og livspartnere, der ikke står i vejen for det. En politisk kamp for at skabe bedre løn i omsorgssektoren er en sympatisk blindgyde.


Sofie Dalum
Cand.polit, Solidaritet

Anne-Mette Barfod og Nina Smith har med deres nye bog ”Overskudskvinder” skrevet et vigtigt bidrag til debatten om velfærdsstaten og kvindernes økonomiske ligestilling.


Lone Kühlmann
Journalist og forfatter

Man bliver klog af Overskudskvinder.


Marchen Neel Gjertsen
Chefredaktør, Jyllands-Posten:

Vil anbefale alle - især kvinder - at læse bogen, som uddyber pointen her. Meget velargumenteret og velanbragt faktabaseret tilgang til et følsomt emne.


Thomas Bernt Henriksen 

Erhvervskommentator, Berlingske

Det er en smuk krølle på bogen, at den slutter med ti personlige råd til kvinder og ikke med ti økonomisk-politiske anbefalinger til politikerne. Det er også tankevækkende. Pludselig bliver velfærdsstaten et anliggende for den enkelte. Nina Smith og Anne-Mette Barfod minder os om, at den måde, vi indretter samfundet på, i sidste ende ikke handler om kolde systemer eller kolde bureaukrater.


Gry Inger Reiter
Debat- og kronikredaktør, Information

Hvem havde troet, at to økonomer skulle lykkes med den svære kommunikationsopgave, som Socialdemokratiet med statsminister Mette Frederiksen og chefideolog Kaare Dybvad i spidsen har brugt år på at kludre rundt i? Det er ikke desto mindre, hvad professor i nationaløkonomi Nina Smith flankeret af økonom og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod gør i debatbogen Overskudskvinder, hvor de leverer et overbevisende argument for at blive hængende i hamsterhjulet.


Morten Skov Christiansen

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den nye bog "Overskudskvinder" viser uretfærdigheden i, hvordan fastlåste kønsmønstre på det danske arbejdsmarked og i familier er dyrt for Danmark. Tak til forfatterne Nina Smith, professor i nationaløkonomi, og økonom Anne-Mette Barfod for at sætte fokus på en virkelig nødvendig og vigtig debat, som vi alle bør tage del i. For sandheden er, at vi stadig har et arbejdsmarked, hvor kvinder rammes hårdest, når velfærden skranter – og hvor muligheden for et fuldtidsarbejde langt fra er en selvfølgelighed for alle.