25. marts 2025
I bogen Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv' beskriver økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod, hvordan Finansministeriets regnemodeller i årevis har været omsorgsblinde. Modellerne fanger ikke, hvordan offentlige udgifter – som fx børnepasning, ældrepleje og uddannelse – bidrager til både økonomisk vækst og ligestilling. De overser ganske enkelt værdien af det arbejde, som tidligere blev udført gratis af kvinder i hjemmet, men som i dag bæres af velfærdsstaten.
Netop dette blinde punkt adresseres i en helt ny analyse med titlen Dynamic Effects of Public Expenditures – Channels and Policy Implications (marts 2025), skrevet af professor Torben M. Andersen, lektor Jonas Maibom og professor Michael Svarer, som alle tilknyttet Aarhus Universitet. De analyserer, hvordan offentlige udgifter kan have positive dynamiske effekter, som sjældent regnes med i de politiske beslutningsgrundlag.
Når velfærdsydelser får flere i arbejde, vokser produktiviteten eller forbedrer match på arbejdsmarkedet, Det skaber det ikke kun bedre liv – det øger også skatteindtægterne og styrker de offentlige finanser.
Både bogen 'Overskudskvinder' og den nye analyse peger derfor på det samme:
Hvis vi kun fokuserer på, hvad velfærd koster, og ikke på, hvad den skaber, risikerer vi at svække både samfundsøkonomien og ligestillingen. Det er på tide, at regnemodellerne også regner med omsorgen.
Download Dynamic Effects of Public Expenditures – Channels and Policy Implications (marts 2025), skrevet af professor Torben M. Andersen, lektor Jonas Maibom og professor Michael Svarer, alle tilknyttet Aarhus Universitet.
Præcisionen i Finansministeriets regnemodeller er afgørende for den politiske beslutnings-proces. Pt. vanskeliggør de en realistisk og demokratisk debat om det danske velfærdssamfund, skriver økonomiprofessor Nina Smith.
OPSUMMERING: I et indlæg i mediet Ræson kritiserer professor Nina Smith Finansministeriets regnemodeller og deres politiske konsekvenser.
Indlægget tager udgangspunkt i, hvordan de anvendte modeller undervurderer værdien af offentligt forbrug og velfærdsinvesteringer – især fordi de dynamiske effekter kun regnes med på indtægtssiden (skatter), men sjældent på udgiftssiden (offentlig service).
Centrale pointer:
Skæv regnemodel: Ministeriet medregner systematisk de negative dynamiske effekter af skatteforhøjelser (fx lavere arbejdsudbud), men ikke de potentielle positive effekter af offentlige investeringer (fx bedre folkeskole og sundhed).
Teknisk vs. politisk: Det er teknisk lettere at måle skatteeffekter end udgiftseffekter, men dette tekniske valg har klare politiske konsekvenser og bør ikke skjules bag et skær af neutralitet.
Kvalitet i velfærden: Mange borgere – særligt yngre generationer – oplever faldende kvalitet i daginstitutioner og ældrepleje. Det kan føre til lavere arbejdsudbud, især blandt kvinder, hvis de vælger deltid eller trækker sig fra arbejdsmarkedet.
Nedadgående arbejdstid: Særligt yngre generationer arbejder færre timer end tidligere, hvilket ikke afspejles i Finansministeriets beregninger af den fremtidige arbejdsstyrke og dermed velfærdens finansiering.
Alvorlige konsekvenser
Når regnemodellerne underdriver udgiftssiden og overvurderer skattebyrden, får vi ifølge Nina Smith et politisk bias imod udvidelse af den offentlige sektor. Dermed risikerer vi at føre en politik, der er mindre velfærdsvenlig end flertallet af vælgere ønsker.
Samtidig har Finansministeriets skøn over fremtidige budgetter i over 14 år været for pessimistiske og præget af forsigtighed. Det underminerer ifølge Smith troværdigheden og den demokratiske debat, fordi borgerne får et skævt billede af råderummet.
Løbende revision af modellerne
Nina Smith opfordrer til, at regnemodellerne løbende bør revideres og åbnes for systematisk inddragelse af dynamiske effekter ved velfærdsforbedringer. Ellers risikerer embedsmændene at trække samfundets prioriteringer i en mere markedsgunstig retning, uden at politikerne og vælgerne er bevidste om det.
© OVERSKUDSKVINDER 2026 - LINDHARDT & RINGHOF
