Den nyeste forskning i regnemodeller:

Udgifter til velfærd kan have positive effekter gennem højere arbejdsudbud og skatteindtægter

Finansministeriets regnemodeller overser værdien af omsorg og offentlige investeringer, men ny forskning fra Aarhus Universitet analyserer, hvordan udgifter til velfærd ofte har positive effekter gennem højere arbejdsudbud og skatteindtægter.

25. marts 2025

I bogen Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv' beskriver økonomiprofessor Nina Smith og cand.polit Anne-Mette Barfod, hvordan Finansministeriets regnemodeller i årevis har været omsorgsblinde. Modellerne fanger ikke, hvordan offentlige udgifter – som fx børnepasning, ældrepleje og uddannelse – bidrager til både økonomisk vækst og ligestilling. De overser ganske enkelt værdien af det arbejde, som tidligere blev udført gratis af kvinder i hjemmet, men som i dag bæres af velfærdsstaten.

Netop dette blinde punkt adresseres i en helt ny analyse med titlen Dynamic Effects of Public Expenditures – Channels and Policy Implications (marts 2025), skrevet af professor Torben M. Andersen, lektor Jonas Maibom og professor Michael Svarer, som alle tilknyttet Aarhus Universitet. De analyserer, hvordan offentlige udgifter kan have positive dynamiske effekter, som sjældent regnes med i de politiske beslutningsgrundlag.

Når velfærdsydelser får flere i arbejde, vokser produktiviteten eller forbedrer match på arbejdsmarkedet, Det skaber det ikke kun bedre liv – det øger også skatteindtægterne og styrker de offentlige finanser.

Både bogen 'Overskudskvinder' og den nye analyse peger derfor på det samme:

Hvis vi kun fokuserer på, hvad velfærd koster, og ikke på, hvad den skaber, risikerer vi at svække både samfundsøkonomien og ligestillingen. Det er på tide, at regnemodellerne også regner med omsorgen.

Download Dynamic Effects of Public Expenditures – Channels and Policy Implications (marts 2025), skrevet af professor Torben M. Andersen, lektor Jonas Maibom og professor Michael Svarer, alle tilknyttet Aarhus Universitet.