Finansministeriets regnemodeller  indregner ikke værdien af omsorg og investeringer i velfærd

De nuværende økonomiske regnemodeller overser ifølge professor Nina Smith, hvordan investeringer i omsorg og velfærd kan føre til øget produktivitet, økonomisk vækst og en styrket konkurrenceevne. Det slår hun fast i bogen 'Overskudskvinder', som hun har skrevet sammen med cand.polit Anne-Mette Barfod.

Den økonomiske politik i Danmark baserer sig ofte på Finansministeriets regnemodeller, der skal beregne effekterne af reformer og investeringer. Men disse modeller har store begrænsninger, især når det gælder velfærdsinvesteringer og omsorgsarbejde. Ifølge Nina Smith overser de nuværende modeller, hvordan investeringer i velfærd kan føre til øget produktivitet og økonomisk vækst på lang sigt.

”Vi må anerkende, at omsorgsarbejde – både det betalte og det ulønnede – er en afgørende økonomisk faktor. I dag behandles investeringer i velfærd som en udgift i de traditionelle økonomiske regnemodeller, men selvfølgelig har investeringer i bedre offentlig omsorg også ofte positive effekter på samfundsøkonomien, selvom det kan være svært at sætte tal på,” siger Nina Smith.

Hun opfordrer Finansministeriet til at arbejde mere med at inddrage dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer i regnemodellerne, så de bliver mere balancerede og ikke kun ser velfærdsinvesteringer som en udgift:

”Eksempelvis er det oplagt, at et bedre sundhedsvæsen uden lange ventelister vil have betydning for arbejdsudbuddet. Samtidig vil en folkeskole, hvor færre elever ender i dyre specialtilbud, have betydning for, hvordan børnene senere klarer sig i uddannelsessystemet, og hvor store udgifter der senere bliver til unge med trivselsproblemer mv. ", påpeger Nina Smith.

"Men investeringer i god offentlig velfærd og omsorg har også betydning for hvor meget vi vil arbejde. Hvis den offentlige omsorg svigter, og vi selv må tage vare på børn, der mistrives i daginstitutionen eller i skolen, eller passe vores gamle forældre, så bliver vi ofte presset til at gå ned i tid. Måske er denne effekt mindst ligeså vigtig for arbejdsudbuddet her i 2025, som effekten af skatter? Men sådan regner modellerne ikke."